Underviseren

Her er lidt information om min baggrund.

Jeg hedder Anders Jensen, og er en musikglad sjæl fra 1978. Jeg er vokset op i et hjem med musik over det hele; min fars rockorkester i kælderen, begge mine forældres hornorkester ved diverse fester, samt i teenageårene; familieorkesteret med bl.a. far, bror og fætter, og så migselv på klaver (keyboard). Herudover har jeg i mere end 30 år været aktiv i en verden af sækkepiber og trommer; som udøver og underviser i ind -og udland.

Jeg har siden min tidlige barndom spillet klaver i familieorkestret og i forskellige andre bands. Sideløbende hermed har jeg modtaget klaverundervisning af bl.a. Karst Smit og Per Freiesleben Olsen. Senere gik vejen også via Sankt Annæ Gymnasium til lærerseminariet, hvor jeg tog en læreruddannelse med bl.a. professionsbacheloropgave i musik i 2002. Siden da har jeg arbejdet som lærer på Søndervangsskolen i Glostrup (’02-’03) og Præstemoseskolen i Hvidovre (’03-’20). Alle årene igennem, på skolen i Hvidovre, underviste jeg skolens kor, og da jeg stoppede på skolen 1. januar 2020, underviste jeg bl.a. 10 klasser i musik.

Uddrag af udtalelse fra nu tidl. skoleinspektør på Præstemoskolen, Johnny Hermann:

Anders Jensen er skolens musiske kraftcenter. Han arrangerer skolens forårskoncert, skolebal for de små samt spiller til kordeltagelse til diverse arrangementer på skolen. Anders Jensen er en stor gevinst for skolen. Han er yderst vellidt af kolleger, elever, forældre og ledelse. Han er meget stabil i sit arbejde, ansvarsbevidst og meget flittig.

Siden 2021 har jeg undervist privatelever på klaver. Det giver mig en stor glæde, at kunne fokusere på den enkelte elevs fremskridt indenfor klaverspil, og virkelig kunne gå i dybden med teknik og musikalsk udtryk.