Denne artikel sætter fokus på de store fordele der er, ved at bruge stemmen når du spiller, samt ved at blive bevidst om tempo når du øver og når du optræder.

Træn for-forståelsen og brug forestillingsevnen inden du går i gang med at spille

Dette er nok det mest effektive du kan gøre for at forbedre dit klaverspil – eller strengt taget alt hvad du sætter dig for at lære. Inden for lærerfaget, som er min baggrund, understreges det ofte hvor vigtig det er at arbejde med elevernes forforståelse, hvorfor vi altid taler om emnet (rammerne, reglerne, hvad vi ved i forvejen, særlige ord & begreber der relaterer sig til emnet osv.) de skal i gang med, inden vi overhovedet går til selve materialet (bøgerne, blyanterne, instrumenterne eller bolden). På samme vis anbefaler jeg, at du lytter til stykket du skal spille i ro og mag og tager dig god tid til at studere hvordan mestrene spiller stykket. Eventuelt kan du vippe med tæerne eller fingrene i takt til det du hører, eller efterhånden som du kan stykket, nynne lidt med. Start med blot at lytte en masse gange. Læg mærke til tempoet, dynamikken, fraseringen, stemningen og udtrykket i det hele taget. At gøre dette vil udvide din horisont for hvad musik er, samt give dig et solidt pejlemærke i forhold til målet for dit spil. Desværre oplever jeg ofte, at mange springer dette vigtige punkt angående forforståelse og forestillingsevne over.

Spil langsomt når du spiller, især når du øver dig, men også når du optræder

Når du skal i gang med et nyt stykke, hvad enten du er begynder eller øvet musiker, så spil langsomt, og gerne (helst) langsommere end du tror. Det giver dit nervesystem og din krop en chance for at få styr på puls og frasering uden at stresse. Gå ALDRIG på kompromis med musikken og grundlæggende rytmik og puls. Det du spiller skal til enhver tid og ALTID være musik. Forestil dig hvordan det du skal spille kommer til at lyde, inden du sætter hænderne til klaveret og tæl for inden du begynder (højt eller indeni dig selv), hvad enten du spiller to takter, en hel linje eller et helt stykke.

Spil i forskellige i tempi

Forelsk dig i både langsomt og friskt tempo. Lær dig selv at nyde alle tempi. Læg mærke til hvad de forskellige tempi tilbyder. Dette giver dig en rigtig god beskyttelse mod tempo-bias; altså at du bliver trukket i retning af et bestemt tempo når du spiller. Når du mestrer det stykke du har øvet, i et roligt og stabilt tempo, så prøv at eksperimentere med at spille stykket i et andet tempo. Brug gerne metronom til at finde et tempo, men spil ALDRIG til/efter metronom. Vær opmærksom på at din fornemmelse for tempo er noget der kan påvirkes og derfor godt kan spille dig et puds. Mere om det i det følgende afsnit.

Opmærksomhed på tempo, når du skal optræde for andre, og/eller når du skal lave en optagelse

Prøv at lave denne lille øvelse: Sæt et stykke musik på, som du kender rigtig godt, lige når du vågner. Læg mærke til tempoet i musikken. På et andet tidspunkt i løbet af dagen skal du sørge for at få pulsen helt op – løb en tur eller lav en masse squats og armbøjninger – indtil du er forpustet. Set derefter det samme stykke musik på. Hvad hører du nu? Hvordan er tempoet i musikken?

Denne øvelse afslører, at din opfattelse af musikkens tempo ændrer sig i takt med din egen indre puls. Sådan er det også, hvis du er spændt og nervøs, f.eks. i forbindelse med at du skal optræde for andre. Derfor skal man ofte spille langsommere end man tror når man optræder for andre. En god rettesnor under optræden er derfor; føles det lidt langsomt når du spiller, så har du nok ramt det rigtige tempo. Jeg kan ikke huske nogensinde at have  hørt nogen pianister spille for langsomt – til gengæld har jeg oplevet en del der har spillet for hurtigt.

En anden ting der kan forstyrre din opfattelse af tempo er, hvis der er et musikstykke du kan spille rigtig godt og overbevisende. Det sker ikke sjældent at det også har indflydelse på tempoet, som kan tendere til at blive hurtigere end hvad der er meningen/passende.

Brug din stemme når du øver

Drop forfængeligheden og brug din stemme flittigt når du spiller/øver. Det forbedrer din fornemmelse af om tonerne går op eller ned, og udvikler dit gehør rigtig fint over tid. Du forbereder så at sige din hjerne på hvad der kommer eller bør komme når du bruger stemmen mens du spiller. Derved styrkes din fornemmelse for tonehøjder og intervaller, og derigennem også dine resonnementer eller ”gætterier” i forhold til hvad skal spilles på klaveret for at det lyder som det du hører.

Følgende indlæg fra klaver for alle, indeholder et par idéer til hvordan du kan få øvet og spillet mere klaver derhjemme, så du får mere motivation og glæde ved spillet.

Tilgænglighed

Det står helt klart for mig, at tilgængelighed, dvs. dét at du let kan komme til dit klaver, at det står fremme og gerne i et centralt rum i din bolig, har stor betydning for hvor meget du får spillet. Som eksempel har jeg selv klaveret hængende/stående på væggen når jeg har gæster. Hvis jeg så ikke får taget det ned bagefter, så går der en rum tid hvor jeg ikke får spillet, af den simple grund, at klaveret ikke står fremme. Det er også mit generelle indtryk, hos de yngre elever jeg har, at i de familier hvor klaveret står fremme i et fællesrum, der får eleverne generelt spillet mere end hvis klaveret stod på deres eget værelse.

Start med at spille et nummer du elsker og kan rigtig godt

Dette er nok det bedste tip, i virkeligheden. Start ud med at spille yndlingsnummeret i dit favorittempo eller måske endda lidt langsommere, så du virkelig kan fokusere på teknik, dynamik og det musikalske udtryk og flow. Dette giver så meget motivation til at lære mere, og til at gå igang mere de mere tekniske øvelser, som man også kan lege med – se næste afsnit.

Lav sjov med opvarmningsøvelserne – staccato, legato, tempo, lydstyrke, rytmik

Dette tip har jeg fundet ud af, letter de tekniske øvelser lidt og gør dem mindre kedelige at skulle igennem. Prøv at spille øvelserne på forskellige måde, men gå aldrig på kompromis med musikkens grundregler – fast og stabil rytmik. Du kan prøve at spille øvelsen med korte anslag (staccato) eller med lange flydende og overlappende toner (legato). Du kan også lege med tempoet, se hvor hurtigt du kan spille øvelsen, men gå langsomt frem, og gå som nævnt aldrig på kompromis med musikkens grundregler – det skal altid lyde godt (musikalsk), om du spiller langsomt eller lidt hurtigere. Du kan også forsøge med mere avancerede lege, som at punktere alle noder, eller spille øvelsen i en anden taktart.

Spil for andre

Det at spille for andre, giver et mål at spille frem mod, og så giver det også lidt spænding og nervøsitet, som er med til at give én fornemmelsen af, at der er noget på spil. Det er også rigtig fedt, at der er nogen der rent faktisk er interesseret i, at man skal optræde for dem.

Når man optræder jævnligt for andre, finder man ud af, at det nok skal gå alt sammen, og at dem man spiller for faktisk vil én det godt. Skulle der snige sig en fejl eller to ind, så går verden ikke under. Men stil og øv selvfølgelig efter at spille så godt og præcist som muligt.

I denne sammenhæng kan jeg i øvrigt anbefale, at øve dit stykke lidt til den langsomme side af normal tempoet. Det giver en bedre kontrol når pulsen uvægerligt komme op, når du senere skal optræde foran andre.

Lav indspilning

Dette er en af de mere hardcore øve-motivations tips. At du prøver at optage dig selv. Og, nej, man behøver ikke lave en youtube-kanal og delagtiggøre alt og alle i de optagelser man laver. Men optagelser kan være nyttige ift. at forbedre visse elementer i éns spil. Når du har lavet optagelsen, kan du se og lytte til optagelsen med forskellig fokuspunkter; f.eks.: Er tempoet stabilt? Bliver alle toner i stykket artikuleret lige godt? Kan man høre forskel i dynamik? Er ritardandoen tydelig nok? Spiller jeg legato nok alle steder?

Endelig kan man også sende optagelsen til sin mentor/klaverlærer, og spørge om han/hun vil knytte et par kommentarer til optagelsen og komme med nogle råd.

Spil et nummer du selv har valgt – tag initiativ

Et andet super godt råd er; husk at spille noget du selv har valgt. Noget du ikke spiller fordi en lærer har fortalt dig, at det skal du spille, men noget som du helt selv har valgt.

Der kan let ske det når man går til noget og får en lærer inden for det felt man nu vil lære, at al nysgerrighed og initiativ bliver “taget” væk fra én fordi man nu har en læremester der er kilden til alt hvad der er godt. Mit råd er: Stop ikke med selv at være nysgerrig på lige præcis det klaverstykke DU godt kunne tænke dig at spille. Det stærkeste drive – er det der kommer inde fra digselv, og det må du ikke sætte på pause fordi du får en lærer. Læreren kan hjælpe dig på vej mod det du vil opnå og giver dig gode tips og tekniktricks, men arbejdet gøres af dig, og derfor er det vigtigt, at du ikke slipper nysgerrighed og initiativ hvad angår endemålet. Jeg håber dette giver mening.

Spil, som det første du gør hver morgen

Lav faste rutiner for dig selv, f.eks. at spille hver morgen når du står op eller hver dag når du kommer hjem fra skole eller arbejde – sæt f.eks. uret til 11 minutter og spil indtil alarmen går af. Hold en lille pause, og sæt så uret til 11 minutter mere. Så har du faktisk fået spillet en del i løbet af mindre end en halv time. Eller drop skærmene efter aftensmad, og spil klaver eller læs bøger – det giver temmelig meget ro i sindet. Lav evt. en liste over f.eks. øvelser du vil spille på de enkelte dage og hæng oversigten tæt ved klaveret. Husk også, at spille såm bidder fra et stykke istedet for nødvendigvis at spille hele stykket – sæt gode overskuelige og realistiske mål for hver øvning. Mere om det i en anden artikel.

Disciplin trumfer motivation – den skal nok komme når du først er igang.

Opsummering

• Tilgængelighed øger spillelyst og træning – hav klaveret stående fremme i stue eller alrum.
• Spil noget du elsker.
• Lav øvelserne sjove.
• Spil for andre og lav en indspilning.
• Lav faste rutiner for hvornår og hvor meget du spiller.
• Disciplin trumfer motivation – den skal nok komme når du først er igang.

Jeg har i mit virke som underviser, i folkeskolen og som underviser gennem klaver for alle, set og hørt mange forskellige klaviaturer og oplevet nogle fordele og ulemper ved forskellige typer af klaverer og tangenter. Derfor har jeg lavet et lille indlæg om valg af klaver for ny-begynderen udi klaverspillet.

Allerførst: Den oplagte favorit, som jeg simpelthen elsker at spille på er selvfølgelig et flygel – og yes, det var et Steinway jeg spillede på. Ved de årlige forårskoncerter på den skole jeg var musiklærer på, spillede jeg altid på et Steinway-flygel. Sikke et instrument. Klangen alene, konstruktionen og håndværket bag, samt selve spilleglæden jeg fik ved at spille på det var helt fremragende. Muligheden for at skabe musikalske nuancer, dynamik, sustain…, og, ja, hele vejen rundt er helt sublim.

MEN, mindre end et koncertflygel kan også gøre det når man skal lære at spille klaver. Jeg vil dog alligevel anbefale og ønske, at de elever jeg underviser mindst én gang får lov at prøve at spille på et rigtigt flygel. Hold fast en oplevelse.

Det er min klare anbefaling, at man anskaffer sig et akustisk klaver, eller et digitalt el-klaver med anslagsfølsomme vægtede tangenter når man skal lære at spille klaver.

Hvorfor så det, og hvad betyder anslagsfølsomme og vægtede tangenter så?

Vægtede tangenter har i modsætning til uvægtede tangenter en vis tyngde, og muliggør helt enkelt en anden form dynamik når der spilles på dem. Der er lidt modstand i vægtede tangenter ift. uvægtede tangenter og de efterligner/imiterer hammer-følelsen fra akustiske opretstående klaverer og flygler. Tangenterne responderer tydeligt på det anslag man giver dem.

Keyboards og synthezisere uden vægtede tangenter har deres berettigelse, især når der skal spilles pop-klaver, eller flyde-strums som underlægning, eller i forbindelse med særlige keyboard-soloer. Men til klassisk klaver og almindelig brugsklaver vil jeg klart anbefale klaverer (akustiske eller digitale) med vægtede tangenter.

Akustisk klaver – fordele og ulemper

De oplagte fordele ved akustiske klaver er hele sanseligheden; god klang, godt håndværk – nærmest et møbel, vægtede tangenter og holdbarheden. De kan holde i rigtig mange år, sådan nogle klaverer.

Ulemperne tæller f.eks.; størrelsen – de kan være utroligt tunge og umulige at flytte rundt på, og så kan det være svært at komme af med dem igen, selv hvis man prøver at nærmest forære dem væk. En anden konsekvens af at spille på og have et akustisk klaver er, at det skal stemmes fra tid til anden, så den udgift skal man være klar til at bære. Sidst men ikke mindst, så kan man ikke øve uforstyrret på et akustisk klaver, hvilket kan være et problem, hvis man bor i lejlighed.

Digitalt el-klaver – fordele og ulemper

Fordelene ved et digitalt el-klaver er, at man efterhånden kan få mange modeller med vægtede tangenter for relativt få penge, som ikke skal stemmes. El-klaverer vejer og fylder typisk mindre end de akustiske klaverer og kan lettere finde plads i hjemmet. Jeg har f.eks. en plads på væggen til mit digital-klaver til når jeg har gæster, sådan at det optager mindre plads i lejligheden. En anden fordel ved el-klaveret er, at mange af de kvalitetsmodeller der laves i dag kan holde i rigtig mange år. Mit eget Yamaha P-60 er nu 20+ år gammelt og virker akkurat som da jeg købte det. Desuden kan der til el-klavererne (langt de fleste) tilsluttes høretelefoner, så der kan øves døgnet rundt, hvilket kan være praktisk hvis man bor i lejlighed og har behov for at øve på skæve tidspunkter.

Ulemperne ved at anskaffe sig et godt digital-klaver kan være svære at få øje på, men der er alligevel nogle få. Selve klangen og sanseoplevelsen bliver aldrig helt den samme som på et godt akustisk klaver/flygel. Desuden kan man mange gange få et godt akustisk klaver temmelig billigt, tja ned til nærmest gratis i nogle tilfælde.

For begge typer klaverers tilfælde gælder det at jo bedre du behandler instrumenterne, jo længere tid holder de. Behandl dem som instrumenter, både når de bare står, og når du spiller på dem. Respekt for instrumentet gør, at det kan holde nærmest evigt.

Anbefalinger af digital-klaverer

Jeg har bl.a. afprøvet og spillet på disse 2 modeller, som jeg kan anbefale til begyndere eller semi-øvede klaver-elever.

Roland FP-10

Et smalt, og meget simpelt klaver, som kan passes ind mange steder, da det fylder næsten ingenting. Tangenterne på klaveret er vægtede og meget behagelige at spille på. Her får man rigtig meget klaver for pengene, med rigtig gode tangenter. Der er dog et meget begrænset udvalg af lyde, ikke mulighed for optagelse og letttere begrænset lydstyrke (hvis man skal spille klaver koncert for en større forsamling).

Se en god omfangsrig og grundig anmeldelse på engelsk her 

Du kan også søge på klavermodellen på youtube og finde anmeldelser dér.

Yamaha YDP-S34

Med denne lidt dyrere model fra Yamaha får du også nogle lækre tangenter, og lidt flere funktioner (f.eks. optagelsesmulighed), Derudover får du også (synes jeg) et rasende lækkert design, som gør at klaveret nærmest er et møbel i sig selv.

Se evt. en god gennemgang af klaveret inkl. videoer her

Du kan også søge på klavermodellen på youtube og finde anmeldelser dér.

Til slut vil jeg nævne, at et hvilket som helst klaviatur såmænd kan være ok til en start, men hvis man finder ud af, at det er klaver man vil, så er mit råd: Gå all-in og køb et godt sæt tangenter at spille på. Kvalitet betaler sig i spilleglæde og nydelse, og så holder det som regel også i noget længere tid.